Efter ni dejlige år og en fantastisk sidste koncert på Chaplin, har vi ikke så meget andet at sige end 1000 tak.
Afskedskoncerten på Chaplin lørdag 25. august indrammede ganske præcist det, der har været det fede ved at spille i LOTA. Vi har fået lov at spille en samling fede, energiladede rocknumre for en masse dejlige og feststemte mennesker.
Nogle gange har det udviklet sig til, at vi – når koncerten er slut – sveddryppende har tænkt: ”Hold kæft, det her var sgu fedt at være med til”. Sådan en oplevelse fik vi endnu en af i lørdags. Det var en dejlig måde at slutte på.
Vi håber, vores oplevelse smittede og takker for den store støtte fra jer, der har været medleverandør af den slags oplevelser.
En særlig tak bør nok i denne sammenhæng lyde til Disneyland After Dark, fordi de har skrevet så mange lækre rocknumre.
Mange varme hilsner fra LOTA. |