Vi er utroligt stolte over at præsentere en ny, mere enkel og ikke mindst langt flottere hjemmeside. Sidens består mere eller mindre af samme elementer som den gamle, der nu nyder sit velfortjente otium – omgivet i cyperspace af smukke kvinder og alverdens tilgængelig rockmusik.
Men ikke alt er ved det gamle. Den nye side er blevet mere enkel, da vi har fået fjernet en række halvunødvendige features og dobbeltlinks. Nyhederne fra den tidligere hjemmeside er overført sammen med alle hilsnerne gæstebogen. Bliv endelig ved med at bruge den, når i forhåbentlig nyder cowboy-ånden, der gennemsyrer vores nye digitale hjemsted.
Endnu har vi ikke nået at flytte alle billeder fra vores tidligere koncerter over på den nye side. Der kommer også flere billeder fra nogle koncerter – inklusive den store festaften på Chaplin i Silkeborg 17. december.
Det hele kommer på inden længe, men hav lidt tålmodighed med os. Vores internetafdeling består nemlig kun af en deltidsansat mand: LOTA’s guitarrist og internetminister, Kaage, der som sædvanligt har stået for at lave siden. Vi andre medlemmer takker og bukker.
Denne nyhed er fabrikeret af LOTAs kommunikationsdirektør, Malling. |